Amina

Det er kun et år siden, Amina brød igennem lydmuren med hittet “Winter Season” (feat. Gilli). Snart er hun klar med sin første EP efter et par intense år, hvor hun blev mor, fik en pladekontrakt og lærte at stole på sit sangtalent. Rapperen Branco, et af vores allerstørste navne lige nu, udtaler om hende: ”Hun bliver kæmpestor”, og understreger det med at have signet hende som den første artist på sit pladeselskab BMB Entertainment.