Tobias Rahim

En ny markant stemme i dansk musik, med bagagen fuld af unikke erfaringer: Tobias Rahim introducerede danskerne til reggaeton, så blev han popstjerne i Ghana og nu er han ved at gøre hele Danmark hooked, på hans forførende lyrik, varme euforiske lyd og fængslende visuelle univers. Med to P3’s Uundgåelige, prisvindene musikvideoer og udsolgt Store Vega på fire dage, er dansk-kurdiske Tobias Rahim godt i gang. Med singlerne ”Costa Del Sol til København”, ”Jesus”, ”Dø I Norden” (ft. Suspekt) og debutalbummet og filmen NATIONAL ROMANTIK 2021 har Tobias Rahim for alvor slået sit navn fast, som et af de varmeste nye navne, der skiller sig ud fra mængden og viser en ny vej for dansk popmusik. Tobias Rahim skaber et rum, hvor han leger med ærlige følelser og et farverigt udtryk. Et rum hvor der både er plads til tabuer, politiske budskaber, fest, sex og ulykkelig kærlighed.